Det gamle Ringkjøbing

Køb forlagets bøger direkte

klik her !

Kaj Munk udgivelser
Bollerup Boghandels Forlag

Udgivelser på dansk og tysk

Forside Om Bollerup Nyeste udgivelser
Smagsprøve på Revybyen Ringkjøbing

Engforeningen Sommerlyst blev grundlagt i 1860´erne. Utallige udflugter er gået hertil. Der var tidligere ikke mange udflugtsmuligheder, og en tur til havet var dyr. Mange kom kun til havet én gang om året. Også "Løwerdagsklubben" kom der hyppigt. Engforeningen anskaffede sig nogle mindre bygninger, herunder et køkken. I 1903 opsagde klubben lejemålet, og de bygninger, som klubben havde opført, blev solgt på auktion for 70 kr. Det gamle hus brændte i 1947, og Engforeningen Sommerlyst satte et nyt hus på, som var bygget af dele fra en barak på Lodbjerg Hede.

Har du hørt, at der skal
være Gammelmandsbal
arrangeret af vor kære Doktor H …
Hvor der af samme Fad
spises Skildpaddemad
og saa mange andre rare Retter, aa!

"Doktor H …" er stiftfysikus Erik Begtrup Holst, som boede i byen fra 1857 til sin død i 1907.

Man var godt klar over, at disse jævne rimerier ikke var et kunstværk. I én af sangene kan man læse, at forfatteren skrev om sin egen vise: "Skrevet den 28., sunget den 29. og forhaabentlig glemt den 30. - alt i denne Maaned."

Man skrev ofte under pseudonym, måske var det på den måde nemmere at give teksten den sidste snert. Den 17. april 1885 blev der til en fest for apoteker Heiberg sunget:

Jo vist har gamle Heiberg
fortjent den Skaal, de drak!
Fra Klitten og til Snejbjerg
hans Plastre Vabler trak.


Side 15 er fra en af de tidlige revyer i Ringkjøbing.

Retur