|
Osvald
Tim Maskinfabrik
Fabrikant Osvald Pedersen var en institution i
Tim, og det var den af ham i 1961 oprettede Tim Maskinfabrik også. Som sådanne
var de uadskillelige.
I 1960 havde Osvald opfundet en unik roeoptager
som en stor del af det danske, og viste det sig, det europæiske landbrug
ventede på. Det gav startskuddet til den virksomhed, der gennem næsten
40 år udviklede sig til et stort vestjyske industrieventyr med op til 200
ansatte. En lang række af landbrugsvogne og maskiner, senere også til
miljøsektoren, forlod fabrikken med hele verden som mål. Osvald var den
drivende kraft gennem alle årene. Både som den glade opfinder der hele
tiden udviklede og forbedrede vogne og maskiner så de fulgte med
udviklingen, men også som den gode arbejdsgiver der tiltrak den rigtige
arbejdskraft og beholdt den. Osvald og den lille by Tim var kommet på
verdenskortet.
|