For
at tjene penge til filmprojektet arbejder han som skovhugger i
vintermånederne i Jämtland, hjælper til ved den store
renslagtning i Gleen, kører tømmer ned fra fjeldet samt pelser
mink i Hvide Sande, hvor han også i sommersæsonen driver sin
egen campingplads Camping West fra sin ejendom ”Ankergården”.
Hans bliver faktisk betragtet
som
lidt af en pioner udi i turistbranchen på Klitten.
Hans
filmer med til renjagt og renslagtning. Han fortæller om
ren-drengene, der er en slags Nordens cow-boys, om
kalvemærkningen, om voldsomme snestorme, lapphunde og bjørne -
kort sagt giver Hans’ beretning et enestående indblik i
samernes tankegang og deres livsbetingelser. Undervejs møder Hans
en gæstfrihed og hjælpsomhed ud over det sædvanlige.
Hans
beskrivelser af de stovte og stolte samer går lige til hjertet
– især beskrivelsen af den gamle samekvinde, mor Eilin. Hun
lever efter normer, som samerne har gjort det i årtusinder og
læser naturen som en åben bog. Hans bliver accepteret af samerne
som en af deres egne og får navnet: Dansk-Lappen. Det er en stor
ære.
Undervejs
når Hans både at blive gift og skilt to gange, udbygge sin
campingplads på ”Ankergården” med motel, være journalist og
fotograf på Dagbladet Vestkysten.
Hans
fortæller om strandinger ved Hvide Sande, sin karriere som
torskefisker samt Hvide Sandefolks sjove tilnavne.