Så kommer far og søn på scenen. P. C. Hindø og Gunnar Hindø
i "Gademusikanterne". På billedet kan man se, at dekorationen er fra
havnen med den gamle toldbod i baggrunden. De har flere numre
sammen og er klædt ud som to musikere.
Gademusikanterne synger om forskellige mænd i byen. Vi får at vide,
at "Trykkeren og Bach spiste Frokost Pintseda´, bagefter vilde de en
sejltur ha´". Det går hverken værre eller bedre end at de går på grund og
båden bliver fuld - af vand! Det må være lærer Bach, der er på tur med
Louis Rasmussen.
Det er den første revy, hvor P. C. og Gunnar Hindø, optræder
sammen. De har senere et andet fælles nummer, som er inspireret af Fiffer
Revyen 1946: "Når bare det bli´r i Familien". Fiffer Revyen i
København havde navn efter Knud Pfeiffer, der i programmet står som
sommerdirektion. Far og søn har begge instrumenter, som ingen af dem dog
i virkeligheden var i stand til at spille på. Tredie vers handler om
guldsmed Larsen, som har forretning i Nygade. Han har en jagthund. Bøgebjerg
er slagter på Torvet.
Guldsmed Larsen og hans hund
hugget i køknet en steg.
Konen hun brugte mund,
men Larsen han sa´ mens hun skreg:
Når bare det bliver i familien,
og den da har levnet persiljen.
Vi køber en ny der er "bedder",
|