|
Seminariet i Staby
Den danske skoles historie går langt tilbage i tiden. Dens rødder
er alenlange. Men ikke før i 1814 var jordbunden blevet så
grundigt gødet, at der var skabt mulighed for at oprette en skole for alle,
Den danske Folkeskole, hvor det af lærerkræfterne efterhånden
krævedes, at de skulle have en uddannelse fra et seminarium. Før den
tid kaldtes lærerne skoleholdere. Ofte, men så langt fra altid, var
det alligevel sognepræstens højre hånd,
degnen, der for et ringe honorar påtog sig opgaven at undervise og opdrage ungdommen.
Rådede et sogn ikke over en til dette formål duelig degn, var
det indtil et godt stykke op i 1800-årene, trods alle nye og gode
tiltag, muligt for enhver mand at få lærerembede i skolen, hvis han
udover at kunne lægge 2 og 2 sammen også var nogenlunde habil til at
læse og skrive. Men frem for alt skulle han være stærk i og god til
at udlægge troens artikler. Hvorvidt han besad ovennævnte
kvalifikationer afprøvedes i Vestjylland ved den såkaldte
anordnede provsteeksamen.
|
|